Lodseddelsalg 2019
Kære spejdere og forældre
Så er det på med hue og vanter og ikke mindst uniformen og tørklæde.
Vi skal ud og tjene penge til gruppen og vores spejderarbejde - samt lave PR.
”Vil du købe en lodseddel og støtte spejderne?”
Vi skal ud og sælge lodsedler og pengene går til alle i gruppen. Uden de penge bliver spejderarbejdet mere begrænset eller kontingentet dyre. Og ingen af delene ønsker vi.
Det er derfor vigtigt, at ALLE deltager i salget og gør deres.
Vi skal sælge 1000 lodsedler. De koster 25 kr. pr. stk. og deraf tjener vi 15 kr. for hvert solgt lodseddel. Når alle 1000 lodsedler er solgt har vi tjent 15.000 kr.
Vi har igen i år sat to datoer af til det. Det er for at øge muligheden for, at alle kan deltage.
Begge datoer står på årsplanen, så vi håber selvfølgelig de allerede er skrevet i jeres kalender.
Det er lørdag d. 2. marts 2019 kl. 10.30 – 13 samt fredag d. 8. marts 2019 kl. 16 – 18.
Begge dage mødes vi på parkeringspladsen mellem Su-Ri og Maskinværkstedet, Havnevej og slutter i Skjoldborgen.
Når vi mødes bliver salgssteder, lodsedler, byttepenge og kort til MobilePay uddelt.
At vi slutter i Skjoldborgen skyldes, at vi skal have afregnet salget. Og det er ikke til at stå med penge og tælle på parkeringspladsen. Og så vil der være varm kakao, kaffe og te i hytten.
Har man som spejder tid og lyst til at deltage begge dage, - så er det selvfølgelig rigtig dejligt.
Vi har stor brug for jer forældre. Det er nemlig sådan, at ingen spejdere kommer til at stå alene. Der vil altid være en voksen til stede. Enten en forælder eller leder.
Husk at klæde jer varmt på, men også gerne så både uniform og tørklæde kan ses !
I må gerne selv medbringe byttepenge – f.eks. 4 x 20 kr. + 4 x 5 kr. men ellers får I det udleveret.
Medbring evt. en drikkedunk og en mellemmad eller frugt m.m. i en lille turrygsæk.
Hvis man skulle være forhindret i at deltage begge dage, så vil man få lodsedler med hjem. De skal sælge til familien, naboer m.m.
Igen – alle skal være en del af salget.
Svar skal foregå: HER Og det gælder uanset om det er tilmelding til en eller begge dage – eller afbud.
Og svar gerne med det samme, så I har husket det – men senest mandag d. 25. februar 2019.
Er I søskende, så tilmeld jer enkeltvis. Det gør det mere overskueligt for os.
Og husk lige at afstem, hvem af jer forældre der svarer, så vi ikke får dobbelt svar …
Hvis I er i tvivl om I har fået svaret så klik: HER Der vil alle dem der har svaret fremgå
Vel mødt ! Sidste år gik det rigtig godt og det håber vi selvfølgelig også det gør i år.
Med spejderhilsen lederne