Info NYT august 2019
Sommerferien ved at være slut og det er atter tid for spejder. Vi glæder os til at se jer alle igen og tage fat på en ny sæson.
Vi starter som altid med vores Lagkagefest. Den er i år onsdag d. 14. august kl. 18-20. Invitationen er kommet i en mail for sig.
Sommerlejr og ture
Tak til de familier, hvor vi måtte låne jeres barn til årets sommerlejr på Næsbycentret. Vi havde en dejlig uge med en masse oplevelser, lejrliv, hygge m.m.
Som ledere er vi dog kede af, at så få spejdere deltog. Vi bruger en uges ferie - plus tid på planlægning. Det er på lejre og ture sammenholdet styrkes ekstra, og spejderne rigtig kan gøre brug af de færdigheder, de lærer på spejdermøderne året igennem.
Tænk over det når næste års sommerferie skal planlægges. Skal spejdernes sommerlejr og weekendarrangementer prioriteres højt?
Ny leder / ledermangel
Vi er så heldige at Rene Jørgensen (far til Georg, mini og Andrea, junior) har sagt ja til at blive medleder i gruppen. Rene har længe været en meget stor hjælp til møder – specielt hos minierne. Og det bliver også her Rene primært vil være.
Vi er dog stadig i bekneb med ledere hos juniorerne og troppen. Vi har to store grene med hhv. 17 juniorer og 11 tropsspejdere. Og det er vi rigtig glade for. Men desværre har vi kun Pierre, Laura og Elise som ledere. Pierre er fast hos juniorerne og Laura hos Troppen. Elise studere i København og er med når studierne tillader det.
Så hos junior og trop SKAL VI HAVE HJÆLP. Ikke nogen specielle evner, bare flere hænder. Ellers kommer det ikke til at fungere. Det bliver ikke sjovt – hverken for spejderne eller lederne.
De holder møde om onsdagen. Juniorerne kl. 17.30-19.30 og troppen kl. 18-20. Om du kan byde ind med hjælp fast eller bare nogen enkelte møder. Alt hjælp er kærkomment. OG VI SKAL HAVE HJÆLP.
Programmer
Der kommer programmer ud fra de enkelte grenledere i nær fremtid. Der er dog et par datoer jeg vil nævne her, da de er for flere grene eller alle i gruppen.
A-dagen d. 13. – 14. september på Spejder Stadion for minier og juniorer. Invitation kommer på separat mail.
Divisions TRÆF: d. 5.-6. oktober for alle grene i gruppen. Invitation kommer på separat mail.
Julekalendersalg fredag d. 15. november. Nærmere info følger
Julegruppemøde onsdag d. 11. december: For hele gruppen og kun spejderne. Invitation kommer på separat mail.
Ønske fra lederne
Og nu vi er i gang med invitationer, så er der en ting vi sætter øverst på vores ønskeseddel – hele året.
Ønsket er, at I svarer på disse invitationer - og til tiden. De kommer som oftest med et elektronisk link, som I klikker jer ind på og svarer.
Der er altid også et link, hvor man kan se om man har fået svaret, hvis man er i tvivl. Benyt dem – det tager så kort tid. Og afklar lige om det er mor eller far der svarer – ikke begge to.
Hvis der er søskende der er spejdere, så svar gerne for den enkelte spejder. Og hvis invitationen indebærer medtagning af kage/boller, kørsel, deltagelse af forældre osv. så skriv kun ud for den ene spejder. Ikke dobbelt.
Jeg plejer at sende en reminder mail ud når der ca. er en uge til svarfristen udløber. Og kun til dem der endnu ikke har svaret. Ikke for at genere – kun for at minde om J
Og vi bruger meget tid på at samle op på manglende svar. Fritid vi kunne brug på bedre vis.
Det kan også være en fordel, at I måske printer invitationerne ud – eller gemmer dem på mailen, så I kan finde dem igen. Så er I fri for at kontakte os når tiden nærmer sig for arrangementet og I har glemt hvad tid det er eller hvor vi mødes m.m.
Vi skal også nok blive bedre til at lægge det op på Facebook og hjemmesiden.
Afbud
En anden ting der er MEGET vigtig, det er at I melder afbud når jeres barn er forhindret i at komme til et ugentlig spejdermøde. Og helst ikke 5 minutter før mødestart. Hvorfor de ikke deltager er ikke vigtigt for os. Bare meld afbud !
De mindste bliver som ofte kørt til møderne, men de lidt ældre spejdere cykler eller går måske selv. Er der sket dem noget på vej til mødet eller ???
Tak til de forældre der gav en hånd med på arbejdsdagen eller de aftener, der var afsat i juni måned. Vi synes der blev nået en del. Altid dejligt når der sker forbedringer og haven ser trimmet ud til glæde for os selv og naboerne.
Og tak generelt hver gang der gives en hjælpende hånd. Med kørsel, kagebagning, deltagelse i møder m.m.
Brugt spejdergrej m.m. Hvis I ligger inden med en brugt uniform, rygsæk eller andet i spejderregi, som andre kan have glæde af, så hæng det på opslagstavlen i gangen ved hoveddøren i hytten. Sæt en seddel på med pris og MobilePay nummer på.
Så er der måske en anden spejder, der kan få glæde af det. Og de børn vokser jo så hurtigt …
Det var vist alt for nu. Og som altid: kontakt os meget gerne med ros og ris. Kun sådan kan vi forbedre os og vide om det vi gør fungerer eller ej.
Med spejderhilsen og på gensyn
Trine – gruppeleder